Specialopbygninger

Har du behov for en varebil med en speciel opbygning kan du trække på vores erfaring, da vi tidligere har opbygget mange forskellige biler til diverse brancher.

Vi har samarbejde med forskellige karosserifabrikker, og kan således via deres ekspertise og vores egen lange erfaring, opbygge den helt rigtige transportløsning til din virksomhed.

Det kan f.eks. være indretning med værkstedsudstyr, kran, tiplad, knæklad, lift, køle-kasse, fryse-kasse, branche-specifikke ladopbygninger, chassis-forlængelse, navigationsanlæg, sporingsudstyr, ventilation, mobiltelefoni, oliefyr, eller helt andre små eller store ændringer, som giver dit firma den optimale transportløsning.

Eksempler på special-opbygninger vi har leveret:

 

Erhverv
Lift-bil vi har opbygget med 6-pallers letvægtskasse og kort akselafstand for maksimal manøvredygtighed og lasteevne. Brobil. Sidedør. Eurogrib binderække. LED-loftlys. Lift. Elektronisk lader mm.

 

Erhverv2

Den ene af to presennings-rig-biler vi har leveret til en lokal virksomhed. Vi har monteret en kraftig ventilator i forsmækken og fremstillet luftkanaler som fordeler luften i det store lad.

 

4
E
ntreprenørbil vi har indrettet med reoler og diverse inventar. Blitzlygter for og bag. Bakkamera. LED belysning med bevægelses-sensor i varerum. 

 

5
Dobbeltkabine, hvor vi har fjernet bagsædet og monteret gitter bag førersæde. Der er nu plads til masser af gods i den lukkede kabine og på det åbne lad. Efter denne ombygning kan bilen evt. indregistreres som varebil på ”papegøjeplader”, hvis man ønsker at kunne bruge den privat.

 

7
Denne auto-transporter har vi opbygget med knæklad i ren aluminium for maximal lasteevne ca. 1.500 kg. Den må trække en trailer på 2.500 kg, men kan laves med højere hængervægt. Der er el-spil med sideforskydning og fjernbetjening, slidsker i kasetteskuffe med fixeringsgreb, og ladet er konstrueret med et langt "knæk" så moderne lave biler med lang front kan køre op. Er også velegnet til mini-gravemaskiner mm. Arbejdslamper og rotorblink. Vi har en lignende bil til salg - kig i menuen "brugte biler" eller ring og hør nærmere.

63 (1)
Fiske-salgsbil vi har leveret med frysekasse. Lysreklameskilt foran. Klokke. Lys på siden af kassen. Kort aksel-afstand for maksimal manøvredygtighed og lasteevne. Der er 3 døre i hver side, for at mindske kuldetabet ved dagens ekspeditioner.

15

Ladbil leveret med langt lad. Varmgalvaniseret stålramme.Aftagelige hjørnestolper.

Gummiafstopning af smække, samt kraftige surrekroge under ladkanter.

Lad er forberedt for nem eftermontering af ekstraudstyr som f.eks. lastebøjler eller presenningsrigning.


21
Denne kranbil har vi bygget til en kunde som har brug for at læsse big-bags på bilen og på en stor trailer. Kranen er med dobbelt hydraulisk udskud og bagmonteret, for at kunne læsse direkte på efterspændt trailer. Der er monteret luftaffjedring. Reklamelysskilt og rotorblink på taget.

22
Opbygning leveret med lad med fladpresenning og stort værktøjsskab foran med adgang fra begge sider. Slidsker til opkørsel af maskiner på ladet. Slidskerne opbevares i en skuffe under ladet når de ikke er i brug. Rotorblink og arbejdslys. Mandskabsbil til et sjak på op til 7 personer

32
Denne bil har vi fået opbygget med oplukkelige låger begge sider og i bag. På taget er der ræling til transport af stiger og andre lange emner. Bilen er blevet indrettet med reoler til værktøj og materialer efter at billedet er taget. Mandskabsbil til et sjak på op til 7 personer.

42
En kompakt varevogn som vi har udstyret med reoler på udtræksslidske, som giver lettere adgang til godset.Indretningen er tilpasset kundens behov med diverse skuffer, sortimentskufferter, katalogholdere mm. Denne indretning er til en dyrlæge, men vi kan skræddersy en løsning til dig uanset din branche.

52

Vi kan ændre farven på din varebil ved omlakering - eller som på billedet med folieindpakning. Folien kan kombineres med logo og reklamer efter dit valg. 
84
Her har vi skiftet farve med folie på bilen så den passer sammen med resten af kundens bil-flåde

64
Specialbil til vores lokale glarmester.